Med Beskrivelsesværktøj 2.0 har vi skabt et mere fleksibelt værktøj, der bedre understøtter den tværfaglige koordinering og det, der ofte falder ned mellem de to stole.
Der er kommet flere men mere afgrænsede beskrivelser. Det giver større fleksibilitet. Tyngden i indholdet er flyttet fra arbejdsbeskrivelserne til de projektspecifikke bygningsdels- og procesbeskrivelser, og der er kommet en ny gennemgående struktur på tværs af alle beskrivelserne.
I arbejdet med Beskrivelsesværktøj 2.0 har MOLIO haft et særlig fokus på at skabe et værktøj, der bedre understøtter den stigende kompleksitet i byggeprojekterne, nye udbudsformer, og behovet for tydelig rammesætning af den tværfaglige koordinering og projektering. Og så er anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) blevet en integreret del af værktøjet.
Det ny Beskrivelsesværktøj 2.0 er blevet digitalt. Ægte digitalt. De op mod 7.000 siders indhold er flyttet ind i en database, der gør det muligt at tilgå og arbejde med beskrivelserne i et digitalt workflow, i virksomhedens egne eller i tredjepartsapplikationer.
Vi har desuden udviklet en viewer til Beskrivelsesværktøj 2.0, der gør det nemmere for de udførende, at få overblik over beskrivelserne, og på en gang se vejledning, basisbeskrivelse og projektspecifikke bygningsdels- og procesbeskrivelser i et og samme vindue.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.